THE TRIANGLE PROJECT

Artist Exchange & Collaboration Experiments.

The main intention of The Triangle Project is to create relationships, collaborations, interaction, exchange, awareness and new perspectives between creatures all over the universe. However most of the time between Copenhagen, Istanbul and New York.
______________________________________________ ______________________________________________

8/23/2007



Manu Sareen: Iqbal Farooq og kronjuvelerne

Så går det løs igen! Inden Iqbal Farooq får set sig om, er han endnu engang rodet ud i en vanvittig historie, fyldt med forviklinger, farverige personer og en hemmelige forbindelse mellem kronjuvelerne og Ungdomshuset.

Iqbal Farooq og hans kammerater er på klassebesøg på Rosenborg, hvor den gamle kustode fortæller dem en utrolig historie: De udstillede kronjuveler er slet ikke ægte. De ægte juveler forsvandt lige omkring 2. verdenskrig og befinder sig et ukendt sted i byen. Det skal man ikke fortælle Iqbal to gange, så snart går den vilde skattejagt, der hurtigt peger mod Ungdomshuset. Det er nemlig blevet købt af den tvivlsomme religiøse sekt, Das Fhaterhaus. Ungdomshuset ligger derfor i krig med både politiet og Københavns politikere, og de unge lukker ikke hvem som helst inden for. Heldigvis har Iqbal en etnisk kulturged og et par burkaklædte assistenter til hjælp, og onkel Rafig stiller sig som altid også beredvilligt til rådighed, når han øjner chancen for lidt lusk. Men jagten på kronjuvelerne er bestemt ikke uden farer!


Første bind i serien om Iqbal, Iqbal Farooq og den sorte pjerrot, blev af Politiken kåret til Årets børnebog 2006. For hvert solgt eksemplar af Iqbal Farooq og kronjuvelerne donerer Manu Sareen 3 kr. til børnehjemmet Child Fund Association i Bangalore, Indien. Se mere på: www.cfaindia.com

Manu Sareen er medlem af Borgerrepræsentationen i København for Det Radikale Venstre og integrationskonsulent. Han er desuden københavnsk spidskandidat til Folketinget for samme parti. Manu bor i København med sin kone, Anya, og deres børn Cilja på 10 år, Felix på 8 år, Alvin på 3 år.

Manu Sareen
Medlem af Borgerrepræsentationen DRV
Gruppeformand, del af The Triangle Project og Folketingskandidat i København.

www.manu.dk

No comments: