Ny Alliance i frontalt-angreb på regeringens kultur-politik om Copyrights
besked fra Aabskur Produktions
Ny Alliances folketingskandidat Morten Bay udsendte d.30.oktober en pressemeddelelse som kun kan fortolkes som et frontalt angreb på Regeringens kultur-politik. Udspillet er omtalt i dagens Nyhedsavisen:
http://avisen.dk/alliance-billig-musik-nettet
Morten Bay argumenterer i pressemeddelelsen for et kopiering og fildeling skal gøres lovligt mod en licens på 75 kr. om måneden. Regeringens politik på området er, at kopiering skal sidesættes med tyveri og kunne straffes med fængselsstraf.
Hvis der reelt er tale om Ny Alliance-politik, vil forslaget formentligt umuliggøre et samarbejde mellem Regeringen og Ny Alliance, da netop kulturpolitikken har været et kerneområde i Regeringens værdikamp. Der er tale om en værdipolitisk uenighed på linie med Jørgen Poulsens ønske om at tømme asylcentrene - men dog et emne med langt mindre opmærksomhed i offentligheden.
Forslaget ligger fint i tråd med Ny Alliances kulturpolitik om at sætte fokus på teknologisk udvikling og øget adgang til biblioteker og arkiver.
Forslaget er utroligt spændende for ikke-kommercielle kultur-distributører som f.eks. Aabskur Productions, da vi ikke har mulighed for at cleare rettighederne til alt materiale, og derfor konstant befinder os i en juridisk gråzone. Vi håber, at pressen vil give forslaget den kæmpe opmærksomhed, det fortjener. Ophavsret er det 21.århundredes olie, og vi bliver nødt til at forvalte emnet seriøst og demokratisk.
Læs om forslaget hos Morten Bay: http://www.mortenbay.dk
Læs Ny Alliances kulturpolitik:
http://nyalliance.dk/show/149/Kultur__DR_og_de_frie_skoler.htm
Besøg Aabskur Produktions: www.myspace.com/aabskur
Læs mere om Open Source: http://creativecommons.org/
No comments:
Post a Comment